Tømning af fedtudskiller
Fedt- og afløbsrør er en dårlig kombination, så alle der arbejder med madvarer skal installere en fedtudskiller, der skal tømmes jævnligt.
Det gælder alt fra restauranter, cafeer, kiosker, kantiner og bagerier, til dagligvarebutikker og tankstationer.
Hvad er en fedtudskiller?
En fedtudskiller skiller fedtet fra vandet, inden vandet løber videre ud i afløbet. Da fedt er lettere end vand, flyder det til overfladen af fedtudskilleren og samler sig der.
Tømning af en fedtudskiller skal derfor ske regelmæssigt. Hvis ikke, er der risiko for både lugt og udledning af fedt, som igen kan føre til tilstoppede afløbsrør og oversvømmelser.
Hvor tit skal fedtudskilleren tømmes?
Der er strenge krav til håndteringen af fedtaffald, og udskilleren skal tømmes med bestemte intervaller, som bestemmes af krav fra den pågældende kommune.
De fleste kommuner kræver, at virksomheden indgår en fast tømningsaftale med en godkendt leverandør.
Effektivt udstyr
Vi åbner fedtudskilleren og skyller den ren. Vi kan også tilbyde gennemskylning af de rør, der går ind og ud af fedtudskilleren.
Fedtet og det snavsede skyllevand opsamles, og køres til godkendt aflæsningssteder efter afslutning af opgaven.