Fedtudskiller

Fedtudskillere

 

Fedt og kloakledninger er ofte en dårlig kombination. Derfor er eksempelvis restauranter, caféer, kiosker, kantiner, bagerier og levnedsmiddelfabrikker udstyret med en fedtudskiller. Fedtudskilleren skal sikre, at fedt ikke udledes videre i kloaksystemet. En fedtudskiller skal renses med bestemte intervaller. Tømningsintervallet er bestemt ud fra, hvor meget fedt og vand der løber igennem.

 

Hvad er en fedtudskiller?

Der er strenge krav til håndteringen af fedtaffald. En fedtudskiller adskiller fedtet fra vandet, før vandet løber videre i kloaksystemet. Da fedt er lettere end vand, samles fedtet i fedtafskillerens overflade, hvorfra det opsamles.

 

Tømning af en fedtudskiller skal derfor udføres regelmæssigt. Hvis ikke, risikerer du både lugt og udslip af fedt, som igen kan forårsage forstoppelse og oversvømmelse, eller i værste fald bødeforlæg.

Norva24 er Skandinaviens største leverandør af kloak- og industriserviceydelser. Hvad enten du er privat virksomhed, offentlig institution eller privat husejer, så har vi den helt rigtige løsning til dine udfordringer – Vi hjælper altid!

Hvor ofte skal en fedtudskiller tømmes?

Krav til tømning af fedtudskillere varierer fra kommune til kommune samt efter størrelsen på fedtudskilleren. De fleste af landets kommuner kræver, at alle, der har en fedtudskiller, har en fast aftale med en godkendt leverandør til regelmæssig tømning. Tømning af fedtudskillere er et arbejde vi i dag udfører mere end nogensinde.

Hvor ofte tømning af en fedtudskiller skal finde sted afhænger af både størrelse og brug. Men alle skal tømmes mindst én gang om året.

Hvis kravene til tømning af fedtudskilleren ikke er opfyldt, er det den ansvarlige person, som kan drages til ansvar for bøder og sanktioner i overensstemmelse med gældende lov. Hvis en virksomhed er skyldig i udslip af fedt i kloakvandet, der forårsager skader eller ekstra udgifter på kommunale kloaksystem, kan det offentlige opkræve betaling.

 

Effektiv rensning

Norva24 kan hjælpe din forretning med tømning, service og deponering af fedt fra fedtudskillere. Ring på tlf. 70 120 222 og hør nærmere om de services og priser vi kan tilbyde dig. Vi står klar 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året – Vi hjælper altid!