En septiktank er effektiv til at håndtere en ejendoms spildevand. Den installeres under jorden, og det vil derfor kun være et dæksel og en ventilationsledning, der er synlig. Dækslet bruger vi, når vi kommer forbi dig og tømmer din septiktank. I denne artikel kan du blive klogere på reglerne for septiktanke i kolonihaver, størrelsen på en septiktank, prisen på en septiktank og få mere generelle informationer, som er værd at vide før, du installerer en septiktank i din kolonihave. 

Den nødvendige septiktank til et funktionsdygtigt hus 

Er du så heldig at have fået fingrene i en kolonihave, og står du overfor et byggeri af et funktionelt hus med bad, toilet og køkken? Så skal du tænke en septiktank ind i både planlægningen og budgettet. Det rådgiver vi om herunder, så du kan blive klædt godt på og ikke løbe ind i uforudsete komplikationer. 

Skal man have en septiktank i kolonihaven?

Da man i en kolonihaveforening som udgangspunkt ikke har adgang til et fælles kloaksystem eller på anden vis ikke har mulighed for rensning eller bortledning af ejendommens spildevand, så er det nødvendigt at få installeret en septiktank. 

Man kan kun få installeret en septiktank, hvis det hverken økonomisk eller praktisk er muligt at etablere en anden løsning til håndteringen af spildevandet, og det er ofte tilfældet i kolonihaver. 

Hvor stor skal en septiktank til en kolonihave være? 

Da man ikke må bruge en kolonihave som helårsbeboelse, vil den generelle anbefaling være, at septiktanken til kolonihavehuset skal være væsentligt mindre end til et helårshus. Teknologisk Institut anbefaler derfor en tankstørrelse på 2500-3000 l. Det skal selvfølgelig være tilpasset dit forbrug, og da det ikke er gratis at få tømt septiktanken, bør du fx overveje en større tank. Rådfør dig derfor altid med en professionel. 

Hvordan får man en septiktank til sit kolonihavehus? 

Man skal først og fremmest, via sin kommune, ansøge om at etablere en septiktank. Det er vigtigt, at denne bliver godkendt, før man påbegynder byggeriet. Dernæst skal man rådføre sig med en professionel, da etableringen af en septiktank skal udføres af en fagperson. Du kan ligeledes også bede dem om at stå for ansøgningen til septiktanken samt færdigmeldingen af byggeriet. 

Hvordan får man tømt septiktanken i kolonihaven? 

Som kolonihaveejer er du ansvarlig for at tømme septiktanken, men du skal ikke selv udføre arbejdet – det gør vi. Ofte vil man i en kolonihaveforening slå sig flere sammen og dermed spare udgifterne indbyrdes. Derudover kan man også være sikker på, at septiktankene bliver tømt i faste intervaller. 

Skal vi tømme din septiktank i kolonihaven? 

Vi er din lokale kloakservice, og du kan til hver en tid kontakte os for spørgsmål vedrørende din septiktank i kolonihaven. Vi kan hurtigt give dig et uforpligtende tilbud på en fast aftale om tømning af septiktanken