Salgs- og leveringsbetingelser 

1. GENERELLE BETINGELSER

1.1. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i ethvert mellemværende Norva24 og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.2. Tilbud afgivet af Norva24 er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre andet specifikt fremgår.

1.3. Kunden skal i rimelig tid give Norva24 oplysninger, som måtte være relevante for Norva24 i relation til korrekt og effektiv udførelse af bestilte opgave. Eventuelle meromkostninger som følge heraf afholdes af kunden.

1.4 Norva24 forbeholder sig retten til at ændre salgs- og leveringsbetingelser uden forudgående varsel. Det er de salgs- og leveringsbetingelser, som til enhver tid måtte være tilgængelig på: www.norva24.dk

 

2. PRISER

2. Medmindre andet er aftalt i form af et skriftligt accepteret tilbud, gælder Norva24’s til enhver tid gældende prislister. Bestilt eller påkrævet ekstraarbejde, der ikke er nævnt i et accepteret tilbud, faktureres til gældende listepris.

2.2. Priser for transport vil blive beregnet fra hjemhørende afdeling. Ved brug af underleverandører beregnes pris fra dennes skaffested, til dennes listepriser, samt ekskl. eventuelle tillæg for bro, færge og lignende med tillæg af administrationstillæg.

2.3. Priser reguleres 1 gang årligt, og er altid opgivet ekskl. moms.

2.4. Hvis der i kontraktperioden sker ændringer i de faktiske omkostninger, eks. som følge af lov- eller overenskomstomstændigheder, reguleres vederlag/pris tilsvarende.

2.5 Alle angivende priser er ekskl. moms.

2.6 Hvis ikke andet er angivet er priserne baseret på levering indenfor Norva24’s normale åbningstider (Man.-Ons. 07.00-15.00, Tor. 07.00-14-00 og Fre. 07.00-13.00). For levering uden for de nævnte tider faktureres tillæg.

2.7 Medmindre andet er aftalt skriftligt, fakturerer Norva24 alle leverancer efter den på leveringsdagens gældende prisliste.

2.8 Alle omkostninger til vejafgift, parkeringsafgift, afspærring, kørevej, anmeldelser til myndighederne, tilladelser, tilsyn og lignende er Norva24 uvedkommende.

2.9 Norva24 er berettiget til at fakturere et miljøtillæg til den enhver tid gældende pct. Sats.

 

3. BETALINGSBETINGELSER

3.1. Medmindre andet er skriftligt aftalt forud for en ordre, er betalingsbetingelserne 11 dage netto.

3.2. Norva24 kan delfakturere på sager, hvor leverancen forventes at løbe over 60 kalenderdage.

3.3. Sker betaling ikke rettidigt, tilskriver Norva24 renter fra forfaldsdagen, svarende til referencesatsen med et tillæg på 7 % pa.

3.4. Eventuelle rabatter og bonus kan bortfalde, hvis Kunden udelader rettidig betaling.

 

4. LEVERING

4.1 Hvor sælger varetager levering af det købte, påhviler det kunden at anvise et specifikt leveringssted. Kunden påtager sig ansvaret for, at det købte, er placeret i overensstemmelse med al gældende lovgivning, sikkerhedsforskrifter, myndigheds- og miljøkrav.

4.2 Priserne er baseret på frie adgangsforhold uden hindringer som luftledninger, træer eller andre forhold i forbindelse med adgangsforholdene og arbejdsstedet, som forhindrer fri bevægelighed af lastbiler samt at der er stabilt og plant underlag eks. ved udlægning af køreplader på og frem til arbejdsstedet.

 

5. Norva24’S FORPLIGTIGELSER

5.1. Norva24 er forpligtet til som minimum at levere de bestilte ydelser/opgaver i overensstemmelse med gældende brancheregler og -kutymer samt for byggeopgaver AB18.

5.2. Norva24 skal indhente og overholde alle nødvendige tilladelser i forbindelse med udførelsen af bestilte opgaver. Endvidere er Norva24 forpligtet til at sikre, at alt mandskab har de påkrævede godkendelser og tilladelser inden opgaven påbegyndes.

5.3. Norva24 skal altid værne om kundens værdier, herunder løsøre, adgangsnøgler og kort mv.

5.4. Norva24 kan anvende mandskab og materiel fra den Norva24 afdeling som er mest hensigtsmæssig ift. den opgave, der skal løses.

5.5. Norva24 er til enhver tid ansvarlig for, at eget mandskab er i besiddelse af og anvender påkrævede personlige værnemidler samt sikkerhedsudstyr. Endvidere skal Norva24’s mandskab anvende udstyr, der forebygger utilsigtet spild til jord, luft og vand.

  

6. OPSIGELSE

6.1. Norva24 kan opsige alle aftaler med en kunde med 1 måneds varsel med udgangen af én måned, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Indtil Norva24’s forpligtigelser er overdraget kan ydelserne i nærværende aftale ikke udføres af andre konkurrerende selskaber med mindre Norva24 har misligholdt sine forpligtigelser.

 

7. TAVSHEDSPLIGT

7.1. Norva24’s medarbejdere og Kundens medarbejdere er både under og efter opgavens udførsel underkastet tavshedspligt med hensyn til hhv. kundens og Norva24’s arbejdsmetoder og produktion, samt andre fortrolige forhold, som hhv. Norva24’S medarbejdere eller kundens medarbejdere måtte få kendskab til hos kunden eller Norva24.

 

8. FORCE MAJEURE

8.1 Norva24 er ikke ansvarlig over for kunden for Norva24’s forsinkede eller manglende opfyldelse som følger af force majeure. Force majeure foreligger blandt andet i følgende situationer: Direkte eller indirekte følger af en naturkatastrofe, orkanagtige storme, krig, regeringsindgreb, import- eller eksportrestriktioner, strejke og lockout (overenskomstmæssige såvel som overenskomststridige), ildebrand, oversvømmelse, forsyningsmangel, epidemi, hacking og computervirus.

Såfremt force majeure situationen ikke ophører inden rimelig tid, har hver part ret til at ophæve aftalen med 30 dages skriftligt varsel.

I tilfælde af force majeure hos kunden eller Norva24, der forhindrer Norva24’s opfyldelse af aftalen, skal Norva24’s omkostninger dækkes af kunden.

 

9. FORSIKRING OG ERSTATNING

9.1. Norva24 har tegnet en erhvervs-ansvarsforsikring på 10 mio. kr. til dækning af eventuelle erstatningssager. Erhvervsansvarsforsikringen dækker skader, der skyldes uagtsomhed efter dansk rets almindelige regler. Norva24 kan ikke drages til ansvar for driftstab, avancetab, tab for 3. mand eller andre indirekte tab. Norva24’s ansvar kan ikke overstige Norva24’s kontraktsum for den pågældende opgave.

9.2. Norva24 har tegnet tyveriforsikring for materiel. Kunden skal aktivt udføre/igangsætte forebyggende tiltag, der kan forhindre simpelt tyveri fra Norva24 og dennes samarbejdspartnere.

Simpelt tyveri fra Norva24 på Kundens ejendomme eller lejemål, hvor tilstrækkelig sikring ikke er foretaget, erstattes af Kunden eller dennes forsikringsselskab med nyværdi.

9.3. Kunden udleverer mod kvittering det nødvendige antal nøgler/adgangskort. I tilfælde af Norva24 medarbejderens tab af de overdragne nøgler/adgangskort, erstatter Norva24 omkostningen til reproduktion af den eller de tabte nøgler/adgangskort, men ikke andre skader eller tab lidt af Kunden. Omstilling/udskiftning af låsesystemer erstattes ikke.

Norva24 er kun ansvarlig for skade på ting og personer, der skyldes Norva24’s uagtsomhed. Driftstab, avancetab eller andet indirekte tab erstattes ikke.

Erstatningskrav eller reklamationer skal anmeldes skriftligt til Norva24, og senest 14 dage efter, at skaden er konstateret.

Norva24 er til enhver tid forpligtet til at afhjælpe en mangelfuld ydelse. Mangel- eller forsinkelseskrav skal straks anmeldes skriftligt til Norva24.

 

10. UOVERENSSTEMMELSER OG TVISTER

10.1. Såfremt Kunden ikke kan vedstå fremsendte faktura, skal Kunden senest 48 timer efter modtagelse af faktura reklamere skriftligt til Norva24.

10.2 Reklamation skal ske skriftligt og straks efter, at kunden er, eller burde være blevet opmærksom på forholdet med angivelse af reklamationens art og omfang. I modsat tilfælde har kunden fortabt sin ret til at påberåbe sig sin reklamationsret.

10.3 En tvist berettiger ikke Kunden til helt eller delvist at tilbageholde betaling, ligesom der ikke må ske modregning uden at der er modtaget en kreditnota fra Norva24.

10.4 Enhver tvist mellem parterne, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller gyldighed og tvister vedrørende denne voldgiftsklausul og voldgiftsprocessen, er underlagt dansk ret, dog med undtagelse af lovvalgsregler, der måtte henføre tvisten til et andet lands retsregler, og skal afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet.

Hver Part udpeger en voldgiftsdommer, mens voldgiftsrettens formand udnævnes af Voldgiftsinstituttet. Hvis hver Part ikke har udpeget en voldgiftsdommer, senest 30 dage efter at Parten har indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift, udpeger Voldgiftsinstituttet også denne voldgiftsdommer. Voldgiftsretten skal have sæde i København. I øvrigt gælder de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.

10.5 Norva24 vil efter bedste evne vejlede kunden med hensyn til valg af biler, disses funktioner og egnethed til specifikke formål. Det er udtrykkeligt aftalt, at sådan teknisk vejledning eller bistand, som ydes uden særskilt beregning, ikke påfører Norva24 A/S ansvar eller forpligtelser for så vidt angår sådan vejledning og bistand eller for opnåede resultater.

Ansvar herudover påtager Norv24 sig kun, hvis Norva24 har ydet særskilt skriftlig vejledning til kunden i form af udarbejdelse af egentlige beregninger, eller i form af afgivet særskilt skriftlig udtalelse om det solgtes brugbarhed til et specielt angivet formål til kunden, der ikke må antages at besidde nødvendigt sagkundskab på området til selvstændigt at vurdere spørgsmålet om leverancens egnethed. Norva24’s ansvar er begrænset til højst kr. 10.000 i tilfælde af fejlagtig rådgivning og omfatter ikke driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab. Norva24 A/S har intet ansvar for udtalelser, der hviler på en skønsmæssig bedømmelse eller en vurdering.

 

Sidst revideret d. 07-02-2020

 

Download salgs- og leveringsbetingelser her