Sådan håndterer du fedt i din kloak i julen

Et stoppet afløb er ubelejligt, særligt hvis huset er fyldt med gæster. Her kommer et par tips til, hvordan du undgår problemer med kloakken i julen.

Hæld fedt i en flaske

Stegefedt, olie og smør bør ikke ende i afløbet. Hvis olie eller fedt stadig er flydende på panden, kan det hældes i en tom flaske eller mælkekarton, før det smides ud. Vil du ikke kaste det flydende fedt i skraldespanden, kan flasken lægges i fryseren og smides ud, når indholdet er størknet.

Lad fedtet fra julestegen størkne

Et fad med fedt bør afkøles, så fedtet stivner. Derefter kan det skrabes af og smides i skraldespanden. Er der stadig fedt tilbage, kan resten tørres væk med køkkenrulle. Bagefter er fadet klar til at blive vasket uden overflødigt fedt.

Kom stearinrester i varmt vand

Julen er højsæson for levende lys og dryppende stearin. Mange rengør lysestagen ved at skylle stearinen ud i vasken med kogende vand, men det flydende stearin størkner hurtigt og kan nemt efterlade et tilstoppet afløb. Læg i stedet lysestagen med stearin i varmt vand. Når vandet er afkølet, vil stearinen ligge på overfladen og kan derefter smides i skraldespanden.

 

Læs mere om hvordan du håndterer et stoppet afløb her

13. december 2019

Stigende kloakproblemer hos boligselskaber kalder på nye tiltag

Boligselskaber kæmper i stigende grad med tilstoppede kloakker og fugtige kældervægge, beretter Teknologisk Institut. En ny abonnementsløsning skal dæmme op for selskabernes kloakproblemer.

Læs mere

26. november 2019

Få en tilstandsrapport over dine kloakledninger med en TV-Inspektion

Når du køber hus burde den obligatoriske tilstandsrapport være køberens garanti mod ubehagelige overraskelser, men ordningen omfatter ikke kloakkerne. Som boligkøber løber man derfor en stor risiko ved ikke at få tjekket kloakkens tilstand. – Du risikerer at købe katten i sækken, hvis du ikke ved, hvordan husets kloak ser ud, og hvor slidt den er. I 60’erne og 70’erne blev kloakledninger oftest udført med betonrør og ikke pvc-rør, og betonrør kræver vedligeholdelse og reparationer. Vi begynder at se starten på betonrørenes problemer her 30 og 40 år efter, og mængden af problemer vil kun stige, når de passerer 50-årsalderen. Kloakken er ikke inkluderet i huseftersynsordningen, så køber bør altid spørge sælger om kloakkens tilstand. Jeg vil personligt aldrig købe et hus uden også at få kloakken kontrolleret fortæller Anders Duus.

Læs mere

26. november 2019

Sådan håndterer du fedt i din kloak i julen

Et stoppet afløb er ubelejligt, særligt hvis huset er fyldt med gæster. Her kommer et par tips til, hvordan du undgår problemer med kloakken i julen.

Læs mere
Se flere