Norva24 styrker sin markedsposition i Jylland gennem opkøbet af Thornvig Jensen
– en virksomhed, der har været i drift i 100 år.

Norva24 Group AB (“Norva24”) har pr. 1. juli 2022 erhvervet 100 % af aktierne i Thornvig Jensen A/S og J.S. Overfladebehandling ApS (“TJ”) gennem datterselskabet NORVA24 Danmark A/S. Det strategisk vigtige opkøb har til formål at udvide Norva24’s geografiske dækning i Danmark og konsolidere sin positionen som en klar markedsleder og øge tætheden af undergrunds infrastruktur services (UIM) på det danske marked. Dette indbefatter bl.a. højtryksspuling, slamsugning, rørrensning, tv-inspektion og industri services. I 2021 udgjorde TJ’s omsætning over NOK 46 millioner med en tocifret EBITA-margin. Virksomheden er primært aktiv i Region Midtjylland og har omkring 20 ansatte med hovedsæde i Herning. Købet finansieres via Norva24’s kontante beholdning.

TJ’s ydelser består af et komplet servicetilbud inden for UIM, herunder eftersyn af rørsystemer, brønde, kloakker, tv-inspektion, slamsugning og industrirengøring.

TJ tilbyder desuden sine kunder vedligeholdelse, rengøring og renovering af underjordiske tanke gennem søsterselskabet J.S. Overfladebehandling.

Norva24 ser således store muligheder for at skabe synergier gennem samarbejder med TJ omkring vores respektive kunder.

“Norva24 arbejder strategisk på at udvikle den geografiske tilstedeværelse og serviceportefølje for at kunne tilbyde endnu bedre UIM-services i fremtiden. Med købet af TJ får vi adgang til en stabil UIM-virksomhed af høj kvalitet, der har været i drift i 100 år,” siger Henrik Damgaard, CEO i Norva24 Group.

“TJ er en vigtig del af vores strategi om at styrke Norva24’s førende markedsposition inden for avancerede UIM-tjenester samt vores position i Danmark, et af vores kernemarkeder. Vi byder velkommen til TJ’s 20 medarbejdere, som bibringer yderligere ekspertise og forstærkning af vores tilbud inden for rørinspektioner, kloakvedligeholdelse og slamsugning. TJ’s ydelser passer rigtig godt til Norva24’s forretningsmodel med bæredygtige ydelser og klare synergier i forhold til Norva24’s markedsposition”, siger Tim Norman, CEO Norva24 Danmark.

Allan Leth, administrerende direktør i TJ: “Norva24 er det rigtige miljø for videreudviklingen af vores virksomhed.
Med Norva24’s markedsledende position i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland ser vi frem til at blive en del af denne vækstrejse.”

Allan Leth fortsætter som direktør og får desuden en aktiv rolle i videreudviklingen af Norva24 i regionen.
For yderligere information kontakt venligst:

Henrik Damgaard, CEO Norva24 Group, +47 907 72 943

Sture Stölen, Chef for IR, +46 723 68 65 07

Norva24 er den førende nordeuropæiske aktør i UIM-industrien[1] og tilbyder UIM-tjenester såsom tømningstjenester, højtryksspuling og rørtekniske tjenester. Pr. 31. december 2021 drev selskabet 66 filialer[2] i Norge, Tyskland, Sverige og Danmark med ca. 1.400 ansatte. Virksomhedens historie går tilbage til 1919, og Norva24 har siden udviklet sig fra at være en virksomhed med norske rødder til at blive markedsleder inden for UIM-tjenester i Norge, Tyskland, Sverige og Danmark. Norva24 har en tradition for at gennemføre opkøb for herigennem at komme ind på nye markeder eller konsolidere sin lokale markedsposition og drager fordel af det meget fragmenterede UIM-marked i Europa, som er kendetegnet ved mange små lokale virksomheder. På sine fire markeder har virksomheden gennemført 64 opkøb siden 2015, www.norva24.com.

[1] Målt i omsætning.

[2] Udtrykket “filial” henviser til forretningssteder på forskellige steder, hvorfra selskabet driver sin virksomhed.