Norva24 ønsker, med denne serie af medarbejdertekster, at sætte fokus på vores dygtige medarbejdere. I Danmark er vi fordelt ud over 10 afdelinger, og derfor vil I blive præsenteret for en lang række forskellige medarbejdere, som hver dag varetager vores og kundernes interesser.

Robbin Stabell har været ansat hos Norva24 siden april 2021 og startede sin karriere hos os som Area Sales Manager – i dag er han salgsansvarlig. Fra begyndelsen havde Robbin kun ansvaret for Næstved/Rødby, men nu dækker arbejdsområdet alle 10 Norva24-afdelinger i Danmark.

En betydelig forbedring i samarbejdet mellem salg og drift

Spørger man Robbin, har arbejdet gennemgået markante ændringer, især i samarbejdet mellem salg og drift. Det er ifølge ham blevet betydeligt forbedret. Tidligere lå fokus på specifikke opgaver såsom oprettelse af opgaver i Mordre, men der ses nu en mere positiv udvikling i samarbejdet og overleveringen fra salg til afdelingerne. En af de mest betydningsfulde ændringer siden starten er implementeringen af et nyt CRM-system, som nu forbinder alle afdelinger og holder dem informeret om salg og aktiviteter. Det gør Robbins rolle som salgsansvarlig langt nemmere, at han kan holde sig informeret på tværs af alle afdelinger i Danmark.

Tre nøgleord om Norva24

Vi spurgte Robbin, hvordan han ville beskrive Norva24, og her opridsede han tre nøgleord:

  1. Tiltro
  2. Ansvar
  3. Ordentlighed & synlighed

Og så har et stigende fokus på den grønne omstilling ændret fokus i arbejdsopgaven. Norva24 ønsker at optimere vores virksomheds profil, så den i nær fremtid bliver både bæredygtig og grøn. Dette skifte har Robbin blandt mange andre medarbejdere varetaget ansvaret for at implementere i hans ansvarsområder. 

Målet om at blive den bedste er fortsat på kornet

Når det kommer til fremtidsplaner, vægter Robbin teamets kompetencer, medbestemmelse for den enkeltes arbejdsdag og muligheden for læring og udvikling højt. Spørger vi Robbin selv svarer han følgende: “Jeg er landet i et af det bedste teams af yderst dygtige og kompetente kolleger, og man har meget medbestemmelse for sin egen arbejdsdag – dette vægter ekstremt højt. Så længe jeg kan lære og udvikle mig, så er der ikke de store planer for fremtiden, men den bedste i Danmark indenfor Salg – Relationer & Værdiskabende tillid er målet.”