Lønbogholder – Brøndby
Vil du være en del af vores team og den vækstrejse, vi er på?
Og har du lyst til at få ansvaret for løn fra A til Z og mulighed for at arbejde med HR administrative opgaver, er du måske vores nye kollega?
Du bliver en del af en velfungerende økonomiafdeling, som er placeret i Brøndby, med direkte reference til vores økonomidirektør.
Jobbet
Dit primære ansvarsområde bliver at sikre korrekt udbetaling af løn til medarbejderne – vi har både timelønnede og funktionærer – samt sikre en effektiv drift af lønadministrationen generelt, hvor du skal servicere medarbejderne med spørgsmål om bl.a. løn, overenskomst, ferie, pensionsafregning med mere.
- Du bliver ligeledes ansvarlig for refusionssøgning i forbindelse med sygdom, barsel og uddannelse, ligesom du i samarbejde med HR chefen vil skulle arbejde med overenskomst fortolkning.
- Du vil komme til at arbejde med optimering, videreudvikling og implementering af rutiner og procedurer, ligesom kontrol af løn og opfølgning af løn KPI’er er en naturlig del af jobbet.
- På sigt vil du også blive superbruger i SmartTid, som er det system, vi bruger til tidsregistrering
- Vi forestiller os, at du også kan arbejde med forskellige HR opgaver, som for eksempel vedligeholdelse af HR systemer, kontraktskrivning, lærlingeprogram med mere.
Der er erfarne kollegaer i teamet at sparre med, og som også tager over ved ferie og sygdom.
Profil
Som person forventer vi, at du er struktureret, og at din arbejdsstil er systematisk og proaktiv.
Du har en service- og løsningsorienteret tilgang til opgaverne og sætter en ære i, at vi løser opgaverne til tiden.
Du er imødekommende og tillidsvækkende, ligesom du har forståelse for, at vi arbejder med fortrolige og personfølsomme data.
Du trives i et dynamisk miljø, hvor tingene ofte går stærkt, men hvor der også er tid til at være social. Udover vores motto om, at vi altid hjælper, synes vi nemlig også, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Herudover lægger vi vægt på et sundt og fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for planlagte hjemmearbejdsdage.
Du kommer fra en lignende stilling og har minimum 5 års erfaring. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med overenskomster og kan fungere som en troværdig sparringpartner og rådgiver for den øvrige organisation på området. Vores timelønnede medarbejdere er omfattet af ATL transportoverenskomsten, så specifikt kendskab til denne, og eventuelt Industri overenskomsten vil være et stort plus. Vi bruger Visma MLE (Bluegarden) som lønsystem, og vi forventer, at du har erfaring med Office-pakken.
En spændende rejse venter
Du vil få en central rolle i en spændende virksomhed, hvor kulturen er entreprenant og er kendetegnet ved stærke specialister, positiv indstilling og et stort engagement.
Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer i en flad organisationsstruktur med et uformelt arbejdsmiljø.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt CFO Maria-Louise Eskildsen på telefon 41 89 20 03
Vi har ingen ansøgningsfrist, men lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
