Kloak lugter af rådne æg
Man er ikke i tvivl, hvis man kommer i nærheden af lugten af rådne æg. Det kan være ganske ubehageligt, og særligt hvis det forekommer i dit eget hjem eller nabolag. Men hvad er lugten af rådne æg egentlig tegn på, og hvordan skal du forholde dig? Det svarer vi på i denne artikel. Vi anbefaler altid, at du kontakter en professionel, hvis din kloak eller vandet i hanen pludselig begynder at lugte og smage anderledes. Det kan nemlig være tegn på et ødelagt kloakrør, et tilstoppet kloakrør eller noget helt tredje, som helst skal udbedres i en fart. Vi er tilgængelige for dig, hvis behovet for kloakservice opstår akut, og så er vi også tilgængelige, hvis du blot ønsker at vedligeholde din kloak. Kontakt os for at høre mere.
Hvorfor lugter vand eller afløb af rådne æg?
Den karakteristiske stank skyldes svovlbrinte (H₂S), også kaldet kloakgas. Gassen dannes, når organiske materialer rådner under iltfrie forhold i kloak- og afløbsrør.
H₂S – sundheds- og sikkerhedsrisiko
- Allerede ved 0,1 ppm kan lugten registreres.
- Over 100 ppm lammes lugtesansen – man kan ikke længere lugte faren.
- >300 ppm udgør en akut livsfare efter få indåndinger.
Førstehjælp: Luft straks ud, forlad rummet, og tilkald professionel hjælp, hvis lugten er stærk eller du får hovedpine.
Mit vand lugter af rådne æg – her er hvorfor
Lugten af rådne æg er resultatet af svovlbrinte, også kaldet H₂S. Det betegnes som kloakgas, og det er meget giftigt for mennesker at blive eksponeret for i for lang tid af gangen. Derfor skal du kontakte dit lokale rensningsanlæg, din lokale kommune eller os hos Norva24, hvis du oplever en stærk lugt af rådne æg. Svovlbrinte dannes ved en biologisk reaktion i kloaksystemet eller rensningsanlægget og H₂S specifikt dannes af den anaerobe gæring af organisk materiale, som man finder i spildevand. Mikroorganismerne vil i kloakrøret ernære sig, hvis der ikke er noget ilt til stede. Dette betegnes som forrådnelse, og er årsagen til den grimme lugt, der er rådne æg.
Typiske årsager og hurtige løsninger
| Årsag | Typiske tegn | Hurtig løsning |
|---|---|---|
| Tørt vandlås | Lugter kun fra ét afløb | Fyld ½ liter vand i vandlåsen |
| Tilstopning i vandlås | Langsom afløb + lugt | Rens med rottespærre-fjeder el. kogende vand |
| Tilstoppet udluftning | Lugter flere steder + gurglende lyde | Professionel rens/udskiftning |
| Defekt faldstamme | Vedvarende lugt + fugtskader | TV-inspektion & reparation |
| Bakterievækst i varmtvandsbeholder | Lugter kun i varmt vand | Skold beholderen >60 °C eller udskift anode |
Forebyggende råd, du selv kan prøve
- Skyl vandlåse med kogende vand og lidt opvaskemiddel hver måned.
- Eddike & natron‐kur: Hæld 1 dl natron + 2 dl eddike i afløbet, vent 10 min., skyl efter med varmt vand.
- Hold gulvafløb fugtige – fyld vand på efter ferie eller længere fravær.
- Rens aftrækskanaler (ventilationsriste) for støv, så fugt kan slippe væk.
- Installer rottespærre for at forhindre tilbageløb af kloakgas.
Få bugt med de rådne æg med professionel hjælp
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan fikses. Og derfor kan du også med professionel hjælp slippe af med lugten af rådne æg. Det er vigtigt at finde den konkrete årsag til lugten, før man begynder at eksperimentere med for mange forskellige løsninger. Derfor er det altid en god idé at rådføre dig med vores fagfolk. De kan på telefonen rådgive dig, og ellers kan de komme på besøg og identificere kloakproblematikken. Kontakt for en uforpligtende samtale – vi hjælper altid.