Mange kan nok nikke genkendende til frygten for, at man pludselig har rotter i kloakken. De kan potentielt finde vej ind i hjemmet, og derfor er det vigtigt at tage alvorligt, hvis man oplever tegn på rotter i hjemmet. Rotter er for de fleste forbundet med ubehag, da mange synes, de er beskidte og ulækre, og så er tegn på rotter også ofte forbundet med en grim lugt i hjemmet. 

Desværre findes der rotter i vores kloakker rundt omkring, særligt i byerne, og engang imellem finder de vej til kloakkerne i private hjem og i nogle tilfælde også indenfor i hjemmene. Ofte kan rotter være smittebærere af forskellige typer af virus og sygdomme, som kan smitte til mennesker, og derudover kan rotter forårsage skader på kloakrørene.

Har du rotter i din kloak?

Derfor er det vigtigt, at man ikke bare lader stå til, hvis man mistænker rotteangreb i kloakken eller indenfor i hjemmet. Der er flere måder, hvorpå man selv kan tjekke, om man skulle være så uheldig at have fået rotter i sine kloakker eller i hjemmet.

De typiske tegn på rotter er:

  • Dårlig lugt fra kloakken eller andre steder indenfor
  • Løbespor langs panelerne
  • Fedtede pletter på paneler, rør, kanter eller øvrige indgange 
  • Gangsystemer eller nedsunkne fliser 
  • Efterladenskaber fra rotterne – det ligner sorte korn
  • Gnavelyde eller pibelyde fra rotterne
  • Rottereder
  • Gnavehuller og sprækker rundt omkring i huset, som eksempelvis i vægge og paneler
  • Huller i terrænet omkring brønde eller i nærheden af kloakledninger
  • Fliser/belægning der pludselig synker
  • Rottelugt der minder om en svinestald eller grim lugt fra kloakken
  • Vand på toiletbræt eller toiletgulv kan være et tegn på at rotterne kravler op af toilettet 

Kan rotter gå til angreb? 

Rotter er smittefarlige, og derfor er det først og fremmest en god idé at holde sig på afstand, hvis du spotter en rotte. Derudover går rotter, som så mange andre dyr, til angreb, hvis de føler sig truet. Kontakt derfor en professionel til håndtere din situation. 

Få hjælp til at tjekke for rotter i din kloak

Selvom det er muligt selv at tjekke for tegn på rotter, kan det være svært at bekræfte, om der er rotter eller ej. Derfor råder vi altid vores kunder til at få hjælp udefra, både hvis man er i tvivl, om kloakken er under rotteangreb, eller hvis man er forholdsvis sikker på, at der er rotter i kloakken. Hos Norva24 har vi mange års erfaring inden for kloakservice, og vores fagfolk hjælper dig gerne med at tjekke for rotter og andre kloakproblemer.

Vores fagfolk rykker hurtigt ud, og når de tjekker for rotter i din kloak, gør de det ved hjælp af en TV-inspektion. Med en TV-inspektion kan vi undersøge din kloak grundigt. På den måde kan vi udelukke eller bekræfte, om der faktisk er tale om rotter, eller om der i virkeligheden er et andet problem, der skal fikses. Efter en TV-inspektion vil du også få en grundigt udarbejdet rapport, så du kender til tilstanden af dine kloakrør – uanset om der er rotter eller ej.

Tegn på rotter i huset – har du prøvet mel-testen? 

Ser du tegn på rotter, eller har du en stærk mistanke, kan du prøve at tage mel-testen i brug. Det går i alt sin enkelthed ud på, at du drysser mel de steder, hvor du har opdaget løbesport. Hvis du har ubudne rotter på besøg, så vil du dagen efter kunne se spor fra rotternes haler. Det viser sig som bugtede aftryk i melet. 

Sæt planter i haven som rotterne ikke kan li’ 

Rotter er kendt for at være meget overfølsomme for en række dufte. Der er bl.a. tale om rosmarin og marigold, og disse kan derfor virke som naturlige afskrækningsmidler. Disse planter kan ikke fjerne rotter, hvis de først er “flyttet ind”, men det kan virke forebyggende mod, at rotterne bygger rede. 

Har du tegn på rotter, hjælper vi dig med at bekæmpe dem

Hvis du har tegn på rotter, eller hvis du får et akut problem med rotter, er det vigtigt at få professionel hjælp.Derfor står vi selvfølgelig klar til at rykke ud hurtigst muligt og hjælpe dig med at bekæmpe dem. Gennem montering af en eller flere rottespærre kan vi lukke kloakken af for rotterne, så de ikke længere har adgang til den, og så du med ro i maven kan slappe af, velvidende om, at dine kloakker og dit hjem er rottefrit.

En rottespærre er en effektiv måde at bekæmpe rotterne på, fordi de simpelthen ikke længere har mulighed for at komme ind i kloakken. Når du får sat en eller flere rottespærre op, er det vigtigt, at du tjekker dem mindst én gang om året. De kan nemlig blive stoppet til, eksempelvis med papir eller andre større ting, der flyder gennem kloakken.

Hvis du ikke selv har lyst til at tjekke din rottespærre, kommer vores kloakmester selvfølgelig gerne ud og gør det for dig, så du ikke selv skal stå og bakse med det. Det er dog vigtigt at understrege, at rottespærre altid skal monteres, afmonteres eller genmonteres af en professionel-. Dog kan du godt selv rense din rottespær ved at åbne brønden og skylle med vand.

Hvis du har akut behov for bekæmpelse af et rotteproblem, eller hvis du vil have os til at tjekke dine kloakrør for rotter, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 70 120 222.

Ring til os i dag, hvis du har mistanke om rotter i kloakken

Hvis du har akut behov for bekæmpelse af et rotteproblem, eller hvis du vil have os til at tjekke dine kloakrør for rotter, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 70 120 222.

Vi kommer hurtigt ud og sørger for, at dit hjem bliver gennemtjekket og rottefrit, så du og din familie kan sove trygt om natten.

Kontakt os: