Fjern dårlig lugt i hjemmet med disse tips
Alt fra kloakken til afløbet på badeværelset eller i køkkenet kan afgive en dårlig lugt i hjemmet. Det kan være svært at vide helt præcis, hvad det er, der lugter og hvorfor. Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor vi kommer med gode råd til, hvordan du identificerer og slipper af med den dårlige lugt i hjemmet.
Hvordan fjerner jeg selv den dårlige lugt?
Ofte er der en ganske naturlig årsag til den dårlige lugt, og derfor kan du først og fremmest komme rigtig langt med rengøring og udluftning. Hvis dit afløb eller din kloak lugter, så kontakt os gerne for at få konkret og professionel vejledning til, hvordan du slipper af med lugten.
Gennemgribende dårlig lugt i hjemmet
Herunder gennemgår vi de primære årsager til dårlig lugt i hjemmet, og hvordan du selv kan udbedre det.
Lugt fra afløb og håndvask
Både afløb og vandlås kan give en dårlig lugt i hjemmet. Det gælder både afløbet i køkkenet, på badeværelset, i bryggerset eller ved vaskemaskinen. Den dårlige lugt fra afløbet skyldes ofte bakterier fra mad-, sæbe- og hårrester. Husk derfor grundig rengøring i disse områder. Den dårlige lugt kan også opstå, hvis man i en længere periode ikke har brugt afløbet, fordi vandlåsen vil tørre ud og dermed ikke sørger for at lugten ikke trænger op og ind i hjemmet. Tænd derfor jævnligt for vandet eller hæld et par spande med lunkent vand igennem afløbet.
Lugt af urin og ammoniak fra toilettet
Hvis du har et gammelt toilet i dit hjem, kan der opstå en dårlig lugt på badeværelset. Dette skyldes at afføring og urin ikke kan skylles langt nok ned i rørsystemet og derfor vil ligge og lugte. Overvej derfor om det er på tide at udskifte toilettet. Derudover kan kalkbelægning i kummen også være årsag til en dårlig lugt, da urin- og bakterierester sætter sig fast. Brug derfor syreholdig WC-rens til at få bugt med kalken.
10 gode råd til at fjerne den dårlige lugt i hjemmet
Herunder får du 10 generelle råd til at forebygge en dårlig lugt i hjemmet. De er lette at implementere i hverdagen, og de vil ofte gøre underværker på den dårlige lugt.
- Luft ud morgen, middag og aften i mindst syv minutter
- Hold udluftningskanaler frie for blade så der er fri passage
- Sving støvsugeren jævnligt
- Brug emhætten og luk døren til køkkenet, hvis det er muligt
- Undgå at ryge indenfor
- Læg ost og andre madvarer i lufttætte beholdere
- Hold døren lukket til badeværelset, når du er i bad
- Lad forhænget være efter bad så det kan tørre ordentligt
- Skift vandet i blomstervaserne
- Undgå for mange polstrede møbler – de virker som magneter på støv og lugte
Vedligehold din kloak – det betaler sig
Hos Norva24 anbefaler vi altid vores kunder, at de skal vedligeholde deres kloakrør. Særligt for at undgå dårlig lugt og omkostningsrige skader. Vi kan træde til, når behovet for kloakservice er opstået akut, men vi er også tilgængelige, hvis du at få vedligeholdt din kloak. Kontakt os gerne for at høre mere om muligheden for dette.