Vi tilbyder landsdækkende tømning og rensning af vejbrønde/sandfangsbrønde.

Med vores specialbyggede lastbiler tømmer vi hurtigt og effektivt vejbrønde for en lang række kunder med forskellige krav til materiel og dokumentation. Kunderne tæller private grundejer- og boligforeninger, kommunale tømningsordninger samt private virksomheder, som skal have serviceret vejbrønde på deres P-anlæg.

Hvem har ansvaret for brøndene?

I Danmark findes der omkring 500.000 vejbrønde, og hver af disse tømmes som hovedregel én gang årligt.
Vejbrønde tømmes for at sikre afvanding fra veje, så der ikke opstår oversvømmelser som følge af tilstoppede brønde.
Ejeren af den pågældende vej er ansvarlig for, at brøndene og dermed ledningsnettet fungerer.

  • Privat fællesvej: Grundejer, grundejerforening eller vejlaug har ansvaret for afvanding
  • Kommunevej: Den pågældende kommune har ansvaret for afvanding
  • Statsvej: Staten har ansvaret for afvanding

Hvad er vejbrønde?

 

Vejbrønde er skjulte brønde rundt omkring i de danske bylandskaber, hvor vejbrøndende spiller en afgørende rolle for at gøre det muligt at bo i vores byer og køre på vores veje. En vejbrønd er kort sagt en brønd til regnvand, hvorfor brøndens formål først og fremmest er at lede regnvandet væk fra vejene og byerne, når himlen åbner sig.

Vejbrønde er således designet til at opsamle vand fra oven samt smeltevand fra sne og is, så vandet ikke får mulighed for at ophobe sig på vejen og andre steder i byområder. På den måde er vejbrønde et vigtigt bidrag til at opretholde sikkerheden på de danske veje, da stående vand på vejene kan skabe farlige forhold for bilister.

På samme tid sørger en effektiv afledning af vand også for, at der ikke sker skader på vejnettet, hvor eksempelvis frostsprængninger kan opstå, hvis stillestående vand fryser til is.

Dertil er vejbrønde også designet til at opfange alt det skidt og snavs, der er på vejene. En vejbrønd er med andre ord et filter, der opfanger blade, affald og lignende, så det hovedsageligt er vandet, der får lov at løbe hele vejen ned i afløbssystemet.

 

Hvorfor er tømning af vejbrønde vigtigt?

Som du kan læse, spiller vejbrønde en vigtig rolle for at holde den danske trafik kørende, og derfor er det også vigtigt, at vejbrøndende fungerer til perfektion. Når vejbrøndende gennem et helt år opsamler vand og affald fra vejene, kan det ende med, at de bliver stoppede.

En stoppet vejbrønd kan skabe store problemer, og netop derfor er regelmæssig tømning af vejbrønde vigtig. En vejbrønd, der ikke tømmes i tide, kan lede til oversvømmelser. Det er især en risiko i tilfælde af kraftig regn, hvor en delvist tilstoppet eller helt tilstoppet brønd til regnvand vil gøre det farligt eller helt umuligt for bilister at bruge vejen.

Regnvand, der står stille på en vej i lang tid, kan som nævnt også give skader på infrastrukturen i form af huller og revner, som gør vejen endnu farligere at køre på, og som er dyre at udbedre for kommuner og private.

En tilstoppet vejbrønd kan også ende med at skabe negative påvirkninger for miljøet omkring brønden. Hvis store mængder affald bliver fanget i brønden og stopper den, kan skadeligt affald og farlige stoffer fra affaldet sive ud i det omkringliggende miljø, hvilket både skader vandkvaliteten i området og påvirker det lokale økosystem negativt.

 

Hvordan tømmes vejbrønde?

Hos Norva24 har vi en række specialbyggede lastbiler, der står klar til at tømme vejbrønde, så snart det bliver nødvendigt. Vores lastbiler minder om store slamsugere, der hurtigt og effektivt kan suge alt det affald op, der har samlet sig i vejbrønden.

Når alt affaldet fra vejbrønden er blevet suget op, klarer vi også en grundig rengøring af brønden. Rensningen sørger for, at brønden er helt ren og ikke stopper til igen lige med det samme.

En slamsugning af vejbrønde med vores udstyr er den nemmeste måde at rengøre vejbrønde på, så de igen bliver funktionsdygtige til gavn for alle, der bruger vejen og området omkring den specifikke vejbrønd.

 

Kontakt os i dag for hurtigt tømning af vejbrønde

Hvis du har ansvaret for vejbrønde og mangler en pålidelige samarbejdspartner, der har det helt rette udstyr til tømning af vejbrønde, skal du ikke tøve med at kontakte os her hos Norva 24 i dag. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål, ligesom vores lastbiler altid kan rykke ud og hjælpe dig, når det er tid til den regelmæssige tømning af vejbrønde, eller når det er akut i forbindelse med en tilstoppet vejbrønd.

 

Bestil direkte Kontakt os

Kontakt os: